Kort om mig
Jeg er 42 år og bor i Køge med min familie. Gennem hele min karriere har jeg arbejdet med forretningsudvikling, kundeindsigt og strategi – på tværs af brancher i både danske og internationale virksomheder. Jeg er nysgerrig på mennesker, forretning og på verden omkring mig. Privat har den nysgerrighed blandt andet bragt min familie og jeg på to jordomrejser. Professionelt har den ført mig ind i mange forskellige roller og problemstillinger – næsten altid med udvikling som gennemgående tema.
Min karriere har bevæget sig på tværs af brancher og roller, men der er en tydelig rød tråd: Jeg trives bedst, når jeg får lov til at forstå en udfordring, se nye muligheder og bringe forskellige mennesker og perspektiver sammen. Jeg har blandt andet arbejdet med kundeindsigt og customer experience i internationale organisationer, forretningsudvikling og senest ledelse og organisationsudvikling. Fælles for rollerne har været, at jeg ofte befinder mig i krydsfeltet mellem mennesker, data og forretning. Jeg er analytisk og nysgerrig, men ikke typen, der helst sidder alene og laver analysen færdig. Jeg får energi af dialogen og samskabelsen – af at stille spørgsmål, forbinde prikkerne og sammen med andre omsætte indsigter og idéer til en retning, man faktisk kan handle på. Som kollega er jeg engageret, lyttende og uformel. Jeg bidrager gerne med nye perspektiver, skaber energi omkring en opgave og har en naturlig tilbøjelighed til at samle mennesker omkring det, vi skal lykkes med.